Skader hair extensions mit eget hår?

Nej! Det er det helt korte svar. Hair extensions skader ikke dit eget hår, men som med så mange andre ting i livet, er der altid undtagelser. Læs mere og lær, hvordan du undgår at extensions skader dit hår.

Undgå at extensions skader dit hår

Varier placeringen af clip in extensions
Clip in og halo extensions er en populær løsning, da håret er nemt og hurtigt selv at tage af og på. De er dog ikke altid de mest skånsomme extensions, hvis du ønsker at have håret påsat hver dag eller at sove med det. Hvis de små clips bliver påsat i det samme hår hver dag, kan håret blive irriteret i de områder. Derfor anbefaler vi dig at variere, hvor du placerer clipsene, eller at vælge en mere permanent type extensions som trenser, tape, hot eller cold fusion, hvis du ønsker at have extensions i hele tiden.

Få dine extensions påsat af en professionel
Hvis du bruger vores mere permanente typer hair extensions, er det vigtigt, at det er en fagkyndig, der påsætter og aftager håret. For hvis du ikke får påsat dine hair extensions af en uddannet extensionist, kan du risikere, at det ikke bliver sat korrekt på dit hår. Og det kan føre til, at dine extensions river i dit hår og irriterer det. Det er også vigtigt at få opfrisket påsætningen ca. hver 2. måned, så du undgår, at påsætningen filtrer sammen og river i dit hår.

Plejeprodukter til hair extensions

Korrekt pleje beskytter dit hår

Udover at selve påsætningen skal foretages af en fagkyndig, kan forkert pleje af dine extensions skade dit eget hår. Bliver dine extensions ikke plejet godt, kan håret filtre sammen, og det går desværre også ud over dit eget hår. Vær derfor opmærksom på, at holde dine extensions sunde og fri for filtrer med de rigtige plejeprodukter.

De bedste produkter til hair extensions
Hvis du vil være sikker på, at dine hair extensions bliver plejet efter alle kunstens regler, kan vi kun anbefale dig at bruge “True Soft”-plejeserien fra Maria Nila. Den giver dine extensions al den fugt og pleje, de behøver. Håret bliver blødt og medgørligt, og ikke mindst nemt at rede igennem, så du undgår, at det filtrer. Husk også at bruge varmebeskyttelse i håret, hvis du styler håret med varme, da varmen ellers kan skade både dit eget hår og dine extensions.

Mit hår er blevet tyndere efter extensions

Oplever du, at dit eget hår er blevet væsentlig tyndere efter du har haft hair extensions i, er det med stor sandsynlighed fordi, de ikke har været påsat eller er blevet aftaget korrekt. Du taber ikke flere hår, end du normalt ville gøre, hvis du har fået påsat dine extensions rigtigt.

Dit hår kan føles tyndere
Det er helt normalt, at du føler dit hår er blevet meget tyndere, når du netop har fået taget dine extensions ud. Men det er udelukkende, fordi du har vænnet dig til at have et meget tykkere hår med extensions. Når det så pludselig bliver fjernet på én gang, føles det meget voldsomt, og det kan være svært at huske, hvordan dit eget hår føltes før. Men bare rolig, så længe påsætningen og aftagningen er udført rigtigt, er dit hår helt som det plejer at være bagefter.

Skader hair extensions mit hår?