Hvordan finder jeg den rigtige farve extensions?

Det kan være en udfordring at finde lige netop dén farve hair extensions, som matcher din hårfarve. Derfor får du her 3 nemme steps, der hjælper dig med at finde frem til dit farvematch.

3 steps til at finde din farve

1. Kig på dine hårspidser

Tjek din hårfarve korrekt
Én af de største fejltagelser, du kan gøre, når du skal finde den rigtige farve extensions, er at forsøge at farvematche din bundfarve med dine extensions. Du skal faktisk gøre det stik modsatte.

Kig på dine hårspidser og find den farve, der matcher bedst
Det er ved dine hårspidser, at overgangen fra dit eget hår til dine hair extensions kan ses. Derfor skal disse farver ligge så tæt på hinanden som muligt. Du skal derfor sammenligne dine hårspidser med vores forskellige farvenuancer, når du shopper extensions.

Kig på dine hårspidser
Farvering med Myextensions farver

2. Køb en farvering

Se alle vores farver i virkeligheden
Vores farvering indeholder en farveprøve af alle vores faste farver i sortimentet. Hvis du fx har mørkebrunt hår, men ikke præcis ved hvilken farvenuance, der passer bedst, kan du holde alle vores brune nuancer op mod dine hårspidser og finde den, der matcher bedst.

Er du frisør eller extensionist?
Hvis du arbejder professionelt med påsætning af hair extensions, vil det være en fordel at have en farvering i salonen. På den måde har du altid mulighed for hurtigt at matche din kundes hårfarve med vores hair extensions farver.

3. Lad os hjælpe dig

Vi hjælper med at matche farven for dig
Vi hjælper dagligt vores kunder med at finde den rette farve hair extensions. Så har du svært ved at finde din farve, skal du ikke tøve med at sende os en mail med billeder af dit hår.

Sådan gør du
Det er vigtigt, at billederne af dit hår er taget i naturligt dagslys og uden filter på. Vi skal kunne se alt dit hår, så tag gerne et par stykker og vedhæft billederne i mailen med en kort beskrivelse af dine ønsker. Så vil vi hjælpe dig på bedste vis.

1. Placer dig i dagslys
2. Tag et par billeder af dit hår
3. Send dem til
support@myextensions.dk
4. Vi sender et farvematch retur til dig hurtigst muligt

Tag et billede af dit hår