Guide

Sådan påsætter du hot fusion extensions

Hot fusion extensions er en skånsom metode, der giver et naturligt og diskret resultat – og så er metoden genial til dig, der ofte har opsat hår. Vi viser dig trin for trin, hvordan du påsætter dem hjemme hos dig selv.

Påsætning af hot fusion extensions

1. Vask, tør og glat dit eget hår

Er dit hår nyvasket? Perfekt! Hvis ikke, skal du starte med at vaske dit hår godt – og sørg for ikke at få balsam eller hårkur i hovedbunden. Ellers risikerer du, at dine hot fusion extensions glider ud. 

Når du har vasket dit hår, skal det være helt tørt, før du går i gang – og så anbefaler vi, at du glatter det. Så er dit hår nemlig meget nemmere at arbejde med.

Påsætning af hot fusion extensions

2. Find udstyret frem

Når du skal påsætte hot fusion extensions, er det helt essentielt, at du har alt det udstyr, du skal bruge, og at du allierer dig med en god ven eller veninde, der kan hjælpe dig

Til påsætning af hot fusion extensions skal du bruge:

Påsætning af hot fusion extensions

3. Inddel dine totter, før du går i gang

Før, du går i gang med at sætte dine hot fusion extensions på, er det en god idé at inddele dem i tre bunker. Så er du sikker på en jævn fordeling – og at du ikke løber tør for totter undervejs. 

💡Du skal bruge 60% af dine totter til baghovedet og 20% til hver side. Hvis du fx har 100 totter, svarer det til 60 totter til baghovedet og 20 til hver side.

Påsætning af hot fusion extensions

4. Lav en vandret sektion i dit eget hår

Start med at lave en vandret skilning i dit hår cirka 5 centimeter over din hårgrænse i nakken. Det er vigtigt, din sektion er helt lige. Hellere gøre det om et par gange, til den sidder lige i skabet. Du skal altid starte nedefra, når du påsætter extensions. 

Sæt dit eget hår op med en hårklemme, så det ikke kommer i vejen.

Påsætning af hot fusion extensions

5. Tag en tot af dit eget hår svarende til extensions-totten

Start med at samle en lille tot af dit eget hår op – den skal være cirka lige så stor som din hot fusion tot. 

Sæt dit varmeskjold rundt om totten – og sæt den fast med en lille hårklemme. Varmeskjoldet beskytter din hovedbund og sørger samtidig for, at ingen løse hår kommer på afveje.

Påsætning af hot fusion extensions

6. Sæt en hot fusion extensions-tot oven på dit eget hår

Tag en hot fusion tot og placer den sammen med dit eget hår, så keratinen sidder rundt om din egen hårtot – cirka 1 centimeter væk fra hovedbunden. 

Øverst på hver hot fusion extensions-tot sidder et lille stykke keratin – det skal du nu smelte og rulle rundt om dit eget hår. 

Når dit varmejern er klar, placerer du varmepladerne rundt om keratinen. Sørg for, at alt keratinen er smeltet ved at fordele varmen jævnt. Du kan eventuelt flytte rundt på varmejernet undervejs.

Påsætning af hot fusion extensions

7. Rul keratinen rundt om håret

Når keratinen er smeltet, ruller du forsigtigt rundt om extensions og dit eget hår med pege- og tommelfinger, så hårtotten sætter sig fast. 

Sørg for, at keratinen når hele vejen rundt, så dit eget hår er lukket inde i et keratin-rør.

Påsætning af hot fusion extensions

8. Gentag igennem hele din sektion

Nu fortsætter du med at sætte totter fast i resten af din sektion – men sørg for at holde 3-4 centimeter extenions-fri fra hårgrænsen til dit eget ansigt. Så er du nemlig sikker på, dit hår ser naturligt ud, når du fx sætter dit hår op.

Påsætning af hot fusion extensions

9. Lav en ny sektion 1-2 centimeter højere oppe

Nu gentager du hele balladen. Du laver simpelthen bare en ny vandret sektion 1-2 centimeter over den, du lige har lavet og gør det samme igen. 

Jo længere oppe på hovedet, du kommer, jo længere bliver dine sektioner. Sørg for lige at tjekke løbende, hvordan det ser ud med alt dit hår nede. Det er vigtigt, du stadig har hår nok over til at dække keratinen.

💡 Det er vigtigt, din sidste sektion med hot fusion extension er under den hvirvel, vi alle har på toppen af hovedet.

Aftagning af hot fusion extensions

Sådan tager du hot fusion extensions ud

Du kan sagtens selv tage dine hot fusion extensions ud – men vi anbefaler ekstra tålmodighed og lidt lækre snacks (til blodsukkeret, du ved). 

Sådan gør du, når du skal aftage dine hot fusion extensions:
  1. Brug en fladtang (en extensions tang) til at klemme forsigtigt på hver tot for at løsne keratinen. 
  2. Når du har givet hver tot et klem, påfører du vores flydende keratin-remover på hver tot. Lad keratin-removeren virke i 5-10 sekunder.
  3. Klem igen med extensions-tangen til keratinen er helt løsnet.
  4. Løsn keratinen og træk forsigtigt din extensions-tot ud af dit eget hår. Er totten besværlig, kan du altid forsøge med lidt mere remover-væske og prøve igen. 
  5. Gentag processen én række ad gangen, til alle dine totter er ude. 
  6. Børst dit hår med en kam og vask removervæsken ud af håret.

Du skal ikke blive bange, hvis du føler, du taber flere hår, end du plejer. Det er helt naturligt at fælde. Og når du tager dine hot fusion extensions ud, fælder du for næsten to måneder på én gang. Så det er helt normalt med flere løse hår, end du er vant til.

Google anmeldelser

Vores +110.000 tilfredse kunder er ikke i tvivl

Tenna Kruse Jensen

Hurtig levering og god kvalitet! Anbefaling herfra.
Hurtig levering og god kvalitet! Anbefaling herfra.

Amalie Omondi

Kvaliteten er i toppen, og det er nogle gode priser
Kvaliteten er i toppen, og det er nogle gode priser

Malene Skovbak

Som altid super fin service ❤️ tak
Som altid super fin service ❤️ tak

Charlotte Jørgensen

Hurtig levering og flotte farver 👍❤️
Hurtig levering og flotte farver 👍❤️

Amanda Frehr Olesen

Fantastisk kundeservice og virkelig god hjælp til at finde den rette nuance og længde i forbindelse med køb af clips ...
Fantastisk kundeservice og virkelig god hjælp til at finde den rette nuance og længde i forbindelse med køb af clips extensions til mit bryllup! Det kan klart anbefales at besøge deres butik, det giver det bedst mulige resultat ift. at matche farverne 😄

Maria Amalie Lind Koch

Super god service og utrolig dygtige ! Kan klart anbefales !
Super god service og utrolig dygtige ! Kan klart anbefales !