GUIDE

Vask og pleje af ready to wear extensions

Clip in, ponytail og halo extensions tager du af og på efter behov – derfor er det lidt anderledes at vaske dem, end når du vasker dit eget hår. De skal nemlig ikke sidde i dit hår, mens du gør det.

1. Børst dine extensions
Start med at tage dine hair extensions ud af dit hår og giv dem en grundig tur med børsten, til du er sikker på, de er redt godt igennem.

2. Dyp håret i en bajle med vand
Gør dine hair extensions våde, og fordel derefter vores anbefalede shampoo i håret. Skum shampooen op ved at massere det ind i håret. Det er vigtigt, du er skånsom, når du gør det – og sørg for, at du gør det i hårets naturlige retning, så det ikke filtrer.

3. Skyld shampooen ud og gentag
Skyl derefter shampooen grundigt ud af håret – enten i en balje med rent vand eller under hanen. Gentag gerne én gang til, så du er sikker på at få alt fedt og snavs ud af håret. Skyl til sidst grundigt, til alt shampooen er ude af håret.

4. Forkæl dine extensions med en hårkur
Når shampooen er skyllet (grundigt) ud af håret, klemmer du forsigtigt vandet ud af dine extensions. Herefter fordeler du hårkur i længderne. Hårkuren skal sidde i 5-10 minutter, før du skyller den ud.

5. Sæt prikken over i’et med balsam
En god balsam gør underværker for dine extensions, da den forsegler hårets skællag, så håret bliver mere glat og medgørligt. Fordel balsammen i håret og lad den virke i 1-2 minutter, før du skyller den ud.

6. Klem vandet ud og børst håret
Når du har skyllet balsammen ud af håret, klemmer du så meget vand ud, du kan. Børst dine extensions med en extensions-børste igen og giv dem også gerne hårolie.

7. Nu skal håret have lov at tørre
…Men du må gerne hjælpe det lidt på vej. Du bestemmer selv, om du vil lade dit hår lufttørre på et håndklæde eller bruge en føntørrer. Bruger du føntørrer, skal du huske at tilføre håret et varmebeskyttende plejeprodukt. Føntør oppe fra og ned – så undgår du nemlig krus.

8. Slut af med at style håret
Slut af med at style dit hår med glatte- eller krøllejern. På den måde ligger du skællagene ned, og dine hair extensions bliver bløde og glatte. Men husk at bruge varmebeskyttelse i håret, før du svinger glattejernet.

Forlæng levetiden med de rigtige produkter

Uanset om du bruger ready to wear eller semi-permanente extensions, gør de rigtige produkter hele forskellen – håret har nemlig brug for masser af fugt og pleje for at holde sig lækkert (endnu) længere. 

Vi har gjort os umage for at udvælge de helt rigtige plejeprodukter, dine hair extensions vil elske.

Se plejeprodukter

Hvor tit skal du vaske dine extensions?

Du ved nok allerede, at dit eget hår ikke har godt af at blive vasket for ofte, ikke? Det er præcis det samme med dine extensions. 

Alt efter hvor ofte, du bruger dine hair extensions, anbefaler vi, at du vasker det 1-2 gange om ugen (og endnu sjældnere, hvis du fx ikke bruger dine ready to wear extensions dagligt)

Men det er kun en guideline – træner du eksempelvis ofte med dine extensions i, kan det godt være, dit hår skal vaskes oftere.

Dit hår, din skønhed, dit valg

Hair extensions skal passe til dig. Ikke omvendt.
Uanset hvilken farve, længde, fleksibilitet eller komfort du ønsker, har vi et match til dig.

Find den rigtige metode for dig