Sådan påsættes tape extensions

Med denne guide kan du nemt lære, hvordan du påsætter tape extensions.

Til påsætningen skal du bruge:
Tape extensions
Stor hårklemme
Spidskam

Påsætning af tape extensions Step 1

1. Inden påsætning

Start med at vaske håret i en afrensende shampoo. Dette er yderst vigtigt, da håret skal være fuldstændig renset for fedt og snavs, så tapen kan binde fast på håret. Ellers risikerer du, at tapen løsner sig. Glat håret inden påsætning, så er håret nemmere at arbejde med.

Påsætning af tape extensions Step 2

2. Inddel håret

Inddel håret i en vandret skilning- start altid i nakken, ca. 3-5 cm fra hårgrænsen, og arbejd dig opad. Brug en hårklemme til at holde det overskydende hår tilbage. Når man påsætter med tape, er det en god ide at bygge sin påsætning op i det man kalder en ”murstens opbygning”, så tapebanerne altid overlapper hinanden i de forskellige lag.

Påsætning af tape extensions Step 3

3. Start i nakken

Start altid med nakkesektionen og arbejd dig op, og slut derefter af med siderne. Det er altid en god idé at dele extensions håret op, så man har et overblik over hvor meget hår man har til rådighed. Til en fuld påsætning af 100 g tape hår bruger man halvdelen af pakken til nakkesektionen og den sidste halvdel deler man op i 25 g til hver side. På den måde står man ikke og mangler noget hår til sidst.

Påsætning af tape extensions Step 4

4. Tag en lille bane hår

Tag en bane hår ved hjælp af spidskammen. Banen må ikke være for tynd da tapen så vil rive i håret, men heller ikke for tyk, da banerne så ikke kan klistre sammen. Sørg for at lave helt lige og vandrette inddelinger.

Påsætning af tape extensions Step 5

5. Sørg for inddelingen er jævn

Det er meget vigtigt at tjekke, at den vandrette inddeling er helt jævn inden tapen påsættes. En ujævn inddeling kan gøre, at tapen hiver i kundens hår og forårsager rødme og tabte hår.

Påsætning af tape extensions Step 6

6. Placer en tapebane under håret

Placer nu en tapebane med den klistrede side op ad under den bane af hår du har inddelt, og læg håret ned over tapen uden at røre tapen med fingrene. Sørg for at tapebanen ikke sidder for tæt på hovedbunden, da det kan overbelaste og rive i håret.

Påsætning af tape extensions Step 7

7. Luk tapebanerne om håret

Brug spidskammen til at trykke håret fast på tapen (brug ikke fingrene!) og placer derefter en ny tape bane med den klistrede side nedad, ovenpå den anden, så de lukker sammen omkring håret.

Påsætning af tape extensions Step 8

8. Tryk banerne godt sammen

Tryk derefter tapebanerne rigtig godt sammen, så eventuelle luftbobler bliver trykket ud og tapen binder sammen med håret.

Påsætning af tape extensions Step 9

9. Fortsæt i resten af håret

Gentag påsætningen af næste tape bane ved siden af den anden. Fortsæt sådan med ca. 1 cm mellemrum mellem inddelingerne. Det en god idé at have ca. 3 cm fri i hver side af hårgrænsen, så tape banerne ikke kan ses ved opsætning.

Påsætning af tape extensions Step 10

10. Sørg for banerne kan skjules

Når man nærmer sig toppen af hovedet, er det en god ide at tjekke hvor langt man kan fortsætte uden at banerne bliver synlige. Det afhænger af den enkelte persons hårtykkelse og ønskede resultat. Når du er færdig med baghovedet, starter du på siderne. Her er det vigtigt at tape banerne bliver sat lidt skråt på, så håret kan sættes op.

Påsætning af tape extensions Step 11

11. Det færdige resultat

Sådan skal det færdige resultat gerne se ud. Her er spidserne klippet til og rundet i siderne, så det falder flot sammen med kundens eget hår.

Shop tape extensions her