COLD FUSION

HAIR EXTENSTION MED I-TIP TIL NEM GENPÅSÆTNING

Cold fusion er en meget skånsom hair extensions metode, da der hverken bliver brugt tape eller varme til påsætningen. Du sætter cold fusion i håret ved hjælp af microringe, hvilket er denne metodes fordel, da totterne nemt kan genpåsættes og rykkes rundt. Når du køber denne metode hos Myextensions, anbefaler vi som udgangspunkt 100 stk. totter til en fuld påsætning. Du kan også vælge at købe pakker à 10 stk, hvilket er en fordel, hvis du har behov for flere totter end de 100 stk. På den måde kan du nemt supplere med ekstra totter uden at være nødsaget til at købe en hel pakke mere. Det kan også være det omvendte scenarie, som gælder for dig. Måske har du tyndt hår, og derfor ikke behov for 100 stk., så kan du nemt sammensætte det antal totter, der passer lige netop dig.    

HVORDAN SÆTTER JEG COLD FUSION TOTTER PÅ?

Cold fusion metoden er totter af hair extensions, som sættes på små totter af dit eget hår med microringe. Inden du begynder påsætningen, skal du vaske dit hår i afrensende shampoo, for at microringene og cold fusion totten bedre kan sidde fast. Når først dit hår er tørt, inddeler du det i sektioner, hvorefter du tager en tot af dit eget hår, som du fører igennem en cold fusion nål. Derefter tager du en microring, som matcher farven på dine hair extensions, og fører nålen igennem microringen, så håret kommer med igennem. Tag nu din cold fusion tot, og sæt den i microringen. Brug en fladtang til at klemme microringen sammen om din hair extension tot og dit eget hår. Nu sidder din cold fusion tot fast. Når du skal have taget dine extensions ud, skal du bare bruge fladtangen til at trykke totterne fri med. Du kan nemt genanvende dine cold fusion totter. Det eneste du skal bruge til genpåsætningen er nye microringe.  

HVILKEN HÅRKVALITET SKAL JEG VÆLGE TIL MINE COLD FUSION EXTENSIONS?

Du kan vælge mellem to forskellige kvaliteter til dine cold fusion extensions. Vi tilbyder hair extensions i Original Kvalitet og Luksus kvalitet. Hvis du vælger extensions i Original Kvalitet, kan du forvente at håret har en levetid på 2-5 måneder. Derudover får du én måneds garanti på håret. Vælger du derimod vores Luksus Kvalitet, kan du forvente at dine extensions har en levetid på 24-48 måneder, og du får garanti på håret i op til fem måneder. Er du flittig bruger af hair extensions, kan det på lang sigt betale sig at købe Luksus Kvaliteten, da du kan forvente at være i stand til at genbruge håret langt flere gange end Original Kvaliteten. Er det første gang du vil have hair extensions i håret, kan du altid starte med vores Originale Kvalitet. På den måde får du mulighed for at afprøve om cold fusion er noget for dig, eller om det blot er en engangsfornøjelse. Du kan altid skifte over til Luksus Kvaliteten, hvis du erfarer, at cold fusion er noget for dig, og gerne vil have det påsat som en permanent løsning.  

HVORDAN PLEJER JEG MINE COLD FUSION HAIR EXTENSIONS?

Når du skal vaske dine cold fusion extensions, går du i bad, som du normalt vil gøre. Fordel din shampoo jævnt i håret, og masser det ganske nænsomt ind i hovedbunden, uden at hive for meget i totterne. Skyl håret grundigt igennem, og fordel balsam i længderne af håret. Undgå at tilføre balsam, der hvor dine extensions sidder fast, da du kan risikere, at de glider ud af håret. For optimal pleje af dine cold fusion hair extensions, anbefaler vi, at du bruger de produkter, som vi har sammensat i vores plejepakker specielt til hair extensions. Ved at bruge vores anbefalede produkter, sikrer du dig, at dine extensions får den fornødne pleje, de har brug for. Med den rette plejer forlænger du dine hair extensions levetid.

Læs mere>< Læs mindre
 
Dankort, MasterCard, Visa, MobilePay og ViaBill