Myextensions & My Hair Studio søger frisør
My Hair Studio er en del af Myextensions’ univers. Vores mission er at give alle kunder dét hår de drømmer om - for har man det godt udenpå, smitter det også af indeni.
Vi er eksperter i store forvandlinger med både farve, klip - og selvfølgelig hair extensions, som er med til at skabe de helt store forvandlinger, og i høj grad booste kundernes selvtillid. Af samme grund er hverdagen i salonen utrolig alsidig, og giver plads til masser af kreativitet.
Fangede ovenstående din opmærksomhed? Dét er vi glade for - vi søger nemlig endnu en dygtig frisør til vores team!
Vi søger en frisør, der ikke går på kompromis med sit håndværk, har styr på sine grundteknikker, holder fingeren på pulsen, og ikke mindst én som har lyst til at være en del af Danmarks bedste salon (hvis vi selv skal sige det).
Hvis du kan nikke genkendende til dét, så er det helt sikkert dig vi søger!
Du kan forvente:
- Attraktiv løn
- Fleksible arbejdstider
- Et skønt team med et stærkt socialt sammenhold, både i og udenfor arbejdstiden
- Et godt arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt mellem faglighed og latter
- Attraktiv beliggenhed i Aalborg Centrum
- En hyggelig og moderne salon med tilhørende butik
Dine kvalifikationer:
- Du er uddannet frisør med den 4-årige uddannelse
- Du er teknisk dygtig, kreativ og du brænder for dét du laver
- Du mestrer de nyeste farveteknikker som balayage, foliage og babylights
- Du bidrager med god energi og positivitet
- Du er serviceminded og imødekommende overfor alle kunder
- Du forstår vigtigheden af salg med rådgivning som fokus
- Du har en god arbejdsmoral og er mødestabil
- Erfaring med hair extensions er IKKE et krav - det skal vi nok lære dig.
Lyder jobbet som noget for dig? Så send din ansøgning samt CV til job@myextensions.com
Vi afholder løbende samtaler og forventer stillingen besat september 2023, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Julie på jn@myextensions.com eller tlf.: +45 42 33 37 99
Oprettet 24/08/2023