Kan jeg få tilskud til paryk?

Oplever du midlertidigt eller varigt hårtab og er du generet af det i hverdagen? Så har du mulighed for at søge om tilskud til en paryk. Læs videre og lær mere om dine muligheder for at få tilskud til paryk.

Få dit hår tilbage med en paryk

Hår er ikke bare hår. Hos rigtig mange sidder der en stor del identitet og selvtillid i håret, og et hårtab kan derfor være en kæmpe omvæltning for mange. Netop derfor er der mulighed for at få tilskud til en paryk, hvis du oplever midlertidigt eller varigt hårtab. Hvor stort et beløb du kan få i tilskud reguleres løbende og kan derfor variere.

Du bestemmer selv, hvor du vil bruge dit tilskud
Når du har fået bevilget et tilskud til paryk, er det helt op til dig, hvor du ønsker at købe parykken. Du har derfor mulighed for at vælge en paryk fra vores store sortiment af kvalitetsparykker. Nedenfor finder du vores guide til, hvad du skal gøre for at få en lækker paryk fra os med tilskud.

Parykker til kræftramte

Tilskud til parykker til kræftramte

Er du ramt af kræft, og har du i den forbindelse mistet håret under kemo- eller strålebehandling? I så fald har du mulighed for at få tilskud til en paryk gennem Danske Regioner. Du ansøger om tilskuddet gennem den kræftafdeling, du er tilknyttet på sygehuset. Så snart din ansøgning er godkendt, får du en bevilling, som du skal bruge, når du skal vælge din paryk.

Tilskud til paryk ved alopecia og hårtab
Oplever du et varigt hårtab som følge af fx. alopecia eller andre sygdomme, og har det en stor betydning for din livskvalitet? Så har du mulighed for at få tilskud til en paryk eller en hair topper gennem din kommune, da de i forbindelse med hårtab anses som et kropsbårent hjælpemiddel. Du ansøger om tilskuddet gennem borger.dk eller ved at tage kontakt til din kommune. Bliver din ansøgning godkendt, modtager du en bevilling, som du skal bruge, når du køber din paryk eller hair topper.

Sådan køber du en paryk fra os med tilskud

1. Ansøg om tilskud
Start med at ansøge om et tilskud til paryk gennem dit sygehus hvis du oplever hårtab i forbindelse med et kræftforløb eller gennem din kommune hvis du oplever andet hårtab.

2. Modtag din bevilling
Når din ansøgning er blevet godkendt, får du en bevilling, hvor det fremgår, hvor stort tilskuddet til parykken er.

3. Find den paryk du ønsker
Gennemse vores sortiment af parykker og find den paryk, du ønsker dig. Er parykken dyrere end hvad du får tilskud til, betaler du selv for differencen.

4. Bestil din paryk på webshoppen
Ønsker du parykken hurtigst muligt, bestiller du den på webshoppen, som du normalt ville gøre. Herefter sender du bevillingen til vores mail support@myextensions.dk, og når vi har behandlet sagen, refunderer vi beløbet fra bevillingen til dig.

Ønsker du ikke at lægge ud for betalingen af parykken, skal du i stedet sende din bevilling til vores mail support@myextensions.dk. Når vi har færdigbehandlet sagen, får du tilsendt en kode, du skal bruge når du bestiller parykken. Herefter bliver tilskuddet automatisk fratrukket ordren.

5. Rock din paryk
Efter bestillingen er gennemført, modtager du typisk din paryk indenfor 1-2 hverdage. Nyd dit nye flotte look!

Få vejledning om parykker i vores butik

Du har også mulighed for at besøge vores butik i Aalborg, hvor vi kan vejlede dig omkring parykker. Du kan se hele vores sortiment af parykker i butikken, og du har selvfølgelig mulighed for at prøve dem på og købe én (eller flere!) med hjem. Skal du købe en paryk med tilskud i vores butik, foregår betalingen på samme måde, som på webshoppen. Læs mere om vores butik her.

Har du brug for vejledning om tilskud til parykker?
Har du spørgsmål omkring dine muligheder for at købe en paryk hos os med tilskud, er du altid velkommen til at tage fat i os. Vi er klar til at guide dig på tlf. +45 23 23 23 09 eller på support@myextensions.dk.

Paryk vejledning i butik

Hvilken paryk skal jeg vælge ved hårtab?

Er du i tvivl om, hvilken paryk du skal vælge, når du oplever hårtab? Hos Myextensions har vi to typer parykker, og du kan heldigvis bruge dem begge. Vores Lace Front parykker er dog helt perfekte til dig, der oplever helt eller delvist hårtab. De har nemlig en ekstra naturlig hårgrænse med små babyhår foran, så parykken ligner dit eget hår til forveksling.