Sådan vasker du en paryk af ægte hår
1. Børst håret skånsomt
Start med at tage parykken af og børst altid håret igennem, inden du vasker det. Brug en skånsom børste, som ikke river i håret.
2. Skyl parykken
Gør parykken våd, enten ved at dyppe den i en fyldt balje eller skylle den med bruseren.
3. Vask parykken med shampoo
Massér forsigtigt en skånsom shampoo ind i parykkens hår og hætte. Undgå at rive i håret og filtre det sammen, og vær ekstra forsigtig med lace stofstykket, hvis du har en Lace Front paryk. Skyl shampooen ud, og vask håret en ekstra gang, hvis det er nødvendigt.
4. Plej håret med en hårkur
Fordel en plejende hårkur i hårets længder for at forkæle håret lidt ekstra. Lad kuren sidde i håret i 5-10 minutter og skyl den grundigt ud igen.
5. Brug en balsam i længderne
Fordel en blødgørende balsam i længderne for at lukke hårets skællag og gøre det glat og blødt. Lad den trække i et par minutter og skyl grundigt ud.
6. Red håret forsigtigt igennem
Klem forsigtigt vand ud af håret uden at vride eller rive i håret. Børst skånsomt håret igennem, start med spidserne og fortsæt op mod hovedbunden.
7. Tør parykken
Lad parykken lufttørre på et håndklæde eller et parykstativ for at skåne håret for varmestyling. Ønsker du at føntørre håret, så husk at fordele et varmebeskyttende produkt i håret først, så du ikke skader håret.
Hvilke produkter skal jeg bruge til min paryk?
Jo mere kærlighed du giver din paryk, jo længere vil den holde sig sund og smuk. Derfor er det vigtigt, at du bruger de rigtige hårprodukter i den. De giver nemlig den vigtige pleje, som din paryk behøver, for at håret føles sundt og lækkert.
De bedste plejeprodukter til parykker
Vi anbefaler, at du plejer din paryk med den fugtgivende og blødgørende “True Soft”-plejeserie fra Maria Nila. Produkterne indeholder plejende arganolie, som holder håret sundt og blødt. Prøv dem og mærk forskellen omgående.
Beskyt håret mod varmestyling
Vil du gerne style din paryk med glattejern, krøllejern eller føntørrer? Vores parykker af ægte hår kan varmestyles præcis som dit eget hår, men det er vigtigt, at du bruger et varmebeskyttende produkt som “Quick Dry Heat Spray” fra Maria Nila inden stylingen. Ellers vil den høje varme slide på håret, så det med tiden bliver tørt og spalter.

Hvor ofte skal jeg vaske min paryk?
For at skåne din paryk og ikke mindst dit eget hår og hovedbund er det vigtigt, at du ikke sover med din paryk på. Det giver til gengæld den dejlige bonus, at du ikke behøver vaske din paryk nær så ofte, som du er vant til med dit eget hår.
Vask parykken hver 2. uge ved daglig brug
Bruger du din paryk hver dag, vil det typisk være nødvendigt at vaske parykken ca. hver 2. uge. Bruger du ikke parykken dagligt, vil der naturligvis gå længere tid, før det er nødvendigt at vaske den. Det er tid til at vaske din paryk, når både håret og indersiden af hætten føles lidt fedtede.