Hvor længe holder hair extensions?

Hvor længe kan du forvente, at du kan bruge dine hair extensions? Og hvordan kan du selv sikre, at håret holder så længe som muligt? Denne side fortæller dig alt du skal vide om holdbarheden på dine hair extensions.

Så længe holder vores hair extensions

Hos Myextensions kan du få dine extensions i to forskellige hårkvaliteter: Original kvalitet og Luksus kvalitet. Begge hårkvaliteter er af 100% ægte hår i en høj kvalitet, men de adskiller sig i deres holdbarhed. Vores Original extensions har været igennem en hårdere kemisk farveproces end vores Luksus extensions, og derfor er der forskel på hårets levetid.

Vores to hårkvaliteters holdbarhed
Ved daglig brug kan du forvente en levetid på op til 6 måneder på vores Original hårkvalitet, og en levetid på op til 2 år for Luksus hårkvaliteten.

Mørkt hår holder længst
Du skal forvente, at helt lyse extensions typisk ikke har en helt lige så lang holdbarhed, som de mørkere farver har. Det lyse hår er nemlig igennem en længere farveproces under produktionen, som kan forkorte levetiden en smule, og gøre at håret har brug for ekstra pleje. Du skal dog ikke være i tvivl om, at også vores lyse extensions er rigtig høj kvalitet.

Forlæng levetiden med korrekt pleje

Vil du have glæde af dine hair extensions så længe som muligt, er det vigtigt, at du plejer dem korrekt. De rigtige plejeprodukter sørger for, at dine extensions føles lækre, og ikke mindst at håret forbliver sundt, så du kan bruge det længere.

Den bedste pleje til extensions
Vi anbefaler, at du bruger “True Soft”-plejeserien fra Maria Nila, da vi ganske enkelt ved, at de altid virker. Husk også at benytte varmebeskyttelse i håret, hvis du styler det med varme, da varmen ellers kan forkorte hårets levetid.

Plejeprodukter til hair extensions

Oprykning af permanente hair extensions

Hvor længe holder en permanent påsætning?
Har du fået påsat vores mere permanente typer extensions som hårtrenser, tape, hot eller cold fusion? Du kan forvente at selve påsætningen typisk holder ca. 2 måneder, før det er tid til, at den skal rykkes op. En oprykning betyder, at man tager dine extensions ud og påsætter dem igen, så påsætningen er helt ny og frisk.

Få rykket dine extensions op regelmæssigt
Det er vigtigt, at du får rykket dine permanente extensions op ca. hver 2. måned for at holde dit eget hår og dine extensions sunde. Dine extensions vokser ud sammen med dit eget hår, og hvis de får lov til at vokse for langt ud, er der en risiko for, at påsætningen vil begynde at filtre sammen. Og det kan både skade dit eget hår og dine extensions. Derfor forlænger du faktisk levetiden på dine extensions ved at få dem genpåsat regelmæssigt.