Hvad er forskellen på parykker og hair toppers?

Umiddelbart kan det være lidt svært at se, hvad forskellen er på en hair topper og en paryk. Der er dog en verden til forskel, og hvad der er den rigtige løsning for dig afhænger af dine behov. Læs videre og find ud af, hvad du skal vælge.

Parykker - Mulighed for at ændre dit look

En paryk er lavet med en stor hætte, der dækker hele din hovedbund, og som du derfor skjuler alt dit hår under, når du bruger parykken. Det giver dig mulighed for at få præcis den hårfarve, længde og frisure du ønsker dig, når du har parykken på. Fordi en paryk omslutter hele dit hoved, er det også en ideel løsning til dig, der ikke har hår på hovedet.

Vælg en paryk hvis:
- Du ønsker at ændre dit hårlook markant.
- Du ønsker at skjule dit eget hår helt.
- Du ikke har hår på hovedet.

Myextensions parykker
Myextensions hair toppers

Hair toppers - Giver dit eget hår et fyldigt look

En hair topper har en mindre hætte end en paryk, og det er derfor kun toppen af dit hår, der bliver skjult under en hair topper. Længderne på hair topperen blender sammen med dine egne hårlængder, og du får derfor et flot fyldigt hår fra top til spids. Man kan med andre ord beskrive hair toppers som et perfekt mix af en paryk og hair extensions.

Vælg en hair topper hvis:
- Du ønsker ekstra fylde både på toppen af hovedet og i længderne.
- Du ønsker en hårløsning, der blender sammen med dit eget hår.
- Dit hår er for tyndt til at skjule hair extensions.