Head of Finance & Business Analytics

til hurtigt voksende international e-commerce-virksomhed

Vil du spille en nøglerolle i en international vækstrejse, og være med til at udbygge et datadrevet fundament for beslutningstagning og videre skalering? Hos Myextensions får du mulighed for at tage det fulde ansvar for Finance & Business Analytics og sætte et markant aftryk på virksomhedens fortsatte udvikling.

Som Head of Finance & Business Analytics får du ansvaret for at videreudvikle virksomhedens Business Intelligence og analytics indsats, og du bliver en del af ledelsesteamet, der i dag består af CEO, COO, CMO. Du vil have fokus på at foretage relevante forretnings- og finansorienterede analyser på tværs af virksomhedens afdelinger og betalingsstrømme. Derigennem vil du præge virksomhedens beslutningstagning med anbefalinger, nøgletalsrapporteringer og indsigter, som kan drive forretningen fremad. Du vil desuden få ansvar for virksomhedens økonomistyring og klassiske finansfunktion – men din store styrke og interesse, og stillingens primære værdi, ligger i business analyser og controlling.

De primære ansvarsområder og opgaver for dig:

  • Opbygning, organisering og vedligeholdelse af virksomhedens datagrundlag – med fokus på transparens i økonomistyringen, og anvendelse i den daglige drift.
  • Analysearbejde og anbefalingsudarbejdelse til ledelse, afdelinger og medarbejdere – på tværs af virksomheden.
  • Rapportering af relevante KPI’er, herunder opbygning af dashboards.
  • Budgetlægning, controlling og opfølgning på budgetafvigelser.
  • Månedsrapportering og årsregnskab.
  • Udarbejdelse af omkostnings- og prisanalyser samt effektiviseringsforslag.
  • Drive digitaliseringsinitiativer og implementere relevante AI-værktøjer.
  • Ansvar for korrekt håndtering af moms, afgifter og told.
  • Deltagelse i virksomhedens daglige ledelse og strategiske udvikling. 

Vi forventer ikke, at du har dyb hands-on erfaring med alle områder. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære sammen med resten af ledelsen og de eksterne rådgivere på området, og at du brænder for analyser, KPI’er, opbygning af værdiskabende dashboards og for at oparbejde en dyb forståelse af forretningen.

Du kan have ansvaret for økonomien i en mindre eller mellemstor virksomhed i dag, men du kan også sidde som business intelligence konsulent eller som business controller i en større virksomhed og have lyst til selv af sidde for bordenden i finans. 

Du har en god regnskabsforståelse og erfaring med økonomistyring, intern/ekstern rapportering og ikke mindst dataanalyse, BI og business controlling. Du har formentligt en længere uddannelse inden for økonomi og regnskab f.eks. cand.merc.aud./økonomistyring eller HD-R, men det vigtigste er, at du brænder for at udvikle en datadrevet økonomifunktion, der understøtter forretningens tocifrede vækstrater. 
 
Du er nysgerrig, ambitiøs, resultatorienteret og elsker at analysere data. 
Du kommunikerer åbent, ærligt og personligt. Du er passioneret omkring de aktiviteter, du involverer dig i, og du er skarp til at strukturere, digitalisere og optimere arbejdsprocesser. Du er en engageret teamplayer og har gode kommunikationsevner. Du er passioneret omkring de aktiviteter, du involverer dig i, og du vil være et sted, hvor der er fokus på performance og på at blive bedre hver dag. Du trives på en uformel og ungdommelig arbejdsplads og har lyst til at blive en del af ledelsen i en hastigt voksende virksomhed, der stadig har meget ”start-up DNA” i sig.

Vi forestiller os, at du har:

  • En relevant videregående uddannelse (f.eks. cand.merc., HD-R eller tilsvarende)
  • Minimum 2-3 års erfaring med økonomistyring, controlling og dataanalyse
  • Indgående kendskab til BI og KPI-arbejde, gerne fra e-commerce, detail eller service
  • En struktureret og digital tilgang til dit arbejde – og gerne erfaring med Power BI, Business Central og Shopify
  • Evnen til at kommunikere komplekse analyser klart og enkelt

Hvad tilbyder vi?
Du får en unik mulighed for at præge både din rolle og virksomhedens videre udvikling. Myextensions er en ambitiøs scale-up med startup-DNA, og du bliver en del af et dedikeret team med højt til loftet, stærkt værdigrundlag og en klar retning. Stillingen er nyoprettet – og der er store muligheder for faglig og ledelsesmæssig udvikling.

Spørgsmål?
Kontakt Research Consultant Sofie Vestergaard Damgaard på tlf. 4412 6721.

Ansøgning
Vi har kun brug for dit CV. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om Myextensions
Myextensions er en dansk e-commerce virksomhed med hovedkontor i Aalborg. På få år har virksomheden skabt stærke markedspositioner i Danmark, Sverige, Tyskland og senest Holland – og den internationale ekspansion fortsætter. Med en solid økonomisk base og en ambitiøs vækststrategi sigter Myextensions efter at blive Europas førende brand inden for alternative hårløsninger som extensions og parykker. 

Læs mere på www.myextensions.dk