HOT FUSION

KERATIN TOTTER TIL PÅSÆTNING MED VARMEJERN

Hot fusion er en metode, der egner sig godt til dig med tyndt hår, da hot fusion totterne er nemme at skjule i dit eget hår. Hot fusion sættes på dit hår ved brug af varme. På totterne sidder der en smule keratin, som smelter og binder sig fast til dit hår, når keratinen bliver opvarmet. Fordelen ved keratinen er, at den bliver gennemsigtig når den smelter, og derfor ses keratinen ikke. Til en fuld påsætning anbefaler vi som udgangspunkt, at du skal bruge 100 stk. hot fusion totter. Har du meget tykt og kraftigt hår, er det ikke usædvanligt, at du skal bruge flere totter i dit hår. Derfor har du også mulighed for at købe pakker med 10 stk. På den måde har du selv mulighed for at sammensætte det rette antal totter for dig. Har du meget tyndt hår, er det ikke sikkert, du har behov for 100 stk. totter. Hvis det er tilfældet, kan du bestille færre hot fusion totter end de 100 stk, som vi ellers anbefaler som standard til en fuld påsætning.

HVORDAN SÆTTER JEG HOT FUSION EXTENSIONS PÅ?

Inden du skal have sat dine hot fusion totter på håret, skal du sørge for at vaske dit hår i afrensende shampoo, for at keratinen kan sætte sig ordentlig fast. Hot fusion sættes på dit hår ved brug af varme. Derfor er det vigtigt, at du beskytter din hovedbund med et plastskjold. Desuden holder plastskjoldet også uønskede løse hår væk, hvilket gør arbejdet meget nemmere for dig. Du starter med at opdele dit hår i sektioner. Herefter tager du en lille tot af dit eget hår, som du fører igennem hullet på plastskjoldet. Tag din hot fusion extension og hold den sammen med din egen tot hår, som du lige har ført igennem plastskjoldet. Nu skal du bruge et varmejern til at smelte keratinen på din hot fusion tot, så den kan sætte sig fast på dit hår. Når keratinen først er smeltet og blevet blød, kan du rulle keratin totten rundt om dit hår. Når du skal have dine hot fusion extensions ud af håret, skal du bruge en fladtang og keratin remover væske. Fladtangen klemmer du om keratinen, så den løsner sig en smule. På den måde er keratinen mere modtagelig for remover væsken. Når remover væsken har siddet på keratinen i 5-10 sekunder kan du begynde at fjerne hot fusion totten. Du kan sagtens genbruge dine hot fusion totter, du skal blot bruge ny keratin til genpåsætningen.

HVILKEN HÅRKVALITET SKAL JEG VÆLGE TIL MINE HOT FUSION TOTTER?

Du kan vælge mellem to forskellige kvaliteter hot fusion extensions. Med vores Originale Kvalitet kan du regne med, at dine hot fusion totter holder i 2-5 måneder. Vælger du derimod vores Luksus Kvalitet vil dine hot fusion extensions holde i 24-48 måneder. Derudover får du én måneds garanti på Original Kvaliteten og fem måneders garanti på Luksus Kvaliteten. Keratinen, som sidder på de to kvaliteter, er den samme slags. Du skal derfor ikke være bekymret for at keratinen på den ene kvalitet er bedre end på den anden kvalitet. Det er udelukkende kvaliteten på håret, som er den afgørende forskel. Vores hot fusion extensions i Luksus Kvalitet har været igennem en langt mere skånsom farvebehandling end vores hot fusion i Original Kvalitet. Derfor har håret i Luksus Kvalitet en væsentlig længere levetid, da det ikke har været udsat for samme hårde behandling.

SKADER HOT FUSION MIT HÅR?

Hot fusion extensions skader ikke dit hår, såfremt du får påsat metoden korrekt. Sørg altid for at vælge en extensionist eller frisør, som er uddannet i påsætning af extensions. Vi ser desværre alt for ofte, at nogen selv vælger at eksperimentere med påsætningen, og lader en veninde eller god bekendt gøre det. Vi taler af erfaring, når vi siger, at det sjældent bliver et tilfredsstillende resultat. Vælg derfor en uddannet til at udføre jobbet. Det kræver erfaring og viden om hvordan keratin, hår og varme reagerer sammen, og det er du garanteret, at en uddannet har styr på. Foruden selve påsætningen kræver hot fusion selvfølgelig også, at du får genpåsat dine hot fusion totter regelmæssigt, sørger for at rede dit hår hver dag, og plejer håret med nærende produkter.

HVORDAN PLEJER JEG MINE HOT FUSION HAIR EXTENSIONS?

Når du har fået påsat dine hot fusion extensions, skal du vente 48 timer, før du vasker håret. På den måde sikrer du dig, at keratinen på dine hot fusion totter når at størkne, og dermed klæbe sig ordentligt fast til dit hår. Næste gang du går i bad fordeler du shampooen i dit hår, som du ellers vil gøre. Være påpasselig ved hovedbunden, når du masserer shampooen tæt på keratin totterne, så du ikke kommer til at hive i dem. Fordel balsam i håret fra midterlængderne og ud mod spidserne. Det er vigtigt, at balsammen ikke kommer i kontakt med keratinen, da det kan medføre, at dine hot fusion glider ud. Med den rette pleje af dine hair extensions, kan du forlænge hårets levetid. Derfor anbefaler vi, at du bruger vores plejepakke, som indeholder alle de nødvendige produkter til dig med extensions.

Læs mere>< Læs mindre
 
Dankort, MasterCard, Visa, MobilePay og ViaBill