Guide

Påsætning og aftagning af hårtrenser

Hårtrenser kan tilpasses (næsten) alle, og resultatet er både diskret og naturligt. Hårtrenser kan påsættes på flere forskellige måder – herunder gennemgår vi vores egen favorit: Micro weft-metoden, der kombinerer det bedste fra easy weft- og flettemetoden.

Påsætning af hår trenser

1. Find det du skal bruge

Når du skal påsætte dine hårtrenser, får du brug for det helt rigtige udstyr. Det gør nemlig ikke kun påsætningen nemmere – det er faktisk helt uundværligt.

Til at påsætning med micro weft-metoden, skal du bruge:

Påsætning af hår trenser

2. Vask, tør og glat dit eget hår

Vask dit hår grundigt med en god shampoo – du kan bruge balsam, men hvis du har meget fint eller glat hår, kan det være en god idé lige at springe over denne gang.

Tør, børst og glat dit hår – det gør selve processen nemmere for dig.

Påsætning af hår trenser

3. Inddel dit hår i to sektioner

Start med at lave én vandret skilning fra øre til øre i dit eget hår med spidskammen. 

Som udgangspunkt skal din første sektion starte cirka 5 centimeter højere end hårgrænsen i din nakke. 

Sæt dit eget hår op med en stor hårklemme, så det ikke kommer i vejen under påsætningen.

Påsætning af hår trenser

4. Nu skal du i gang med micro-ringene

Det gør du sådan her:

  • Start cirka 3-4 centimeter væk fra hårgrænsen mod dit ansigt (så kan man ikke se micro-ringene, når du sætter dit hår op).
  • Fyld lidt microringe på din cold fusion nål, så den er klar, når du skal bruge den.
  • Brug spidskammen til at samle en lille tot af dit eget hår op, som skal passe i størrelsen på hullet i micro-ringen. 
  • Træk din egen tot af hår igennem cold fusion nålen, og træk micro-ringen over dit eget hår, til den sidder tæt ved din hovedbund (så tæt du kan, uden det strammer eller føles ubehageligt). Klem micro-ringen flad med din extensionstang.
  • Saml en ny tot af dit eget hår op ved siden af den micro-ring, du lige har klemt på dit eget hår. 
  • Tag halvdelen af håret fra den første tot og forbind med den, du lige har samlet op. Klem en micro-ring rundt om den samlede tot.
  • Fortsæt med at lave totter med halvdelen af håret fra din forrige tot og halvdelen fra en ny, indtil du når midten af dit baghoved.
  • Start fra den modsatte side og fortsæt, til du når midten igen. 
  • Saml de to totter fra hver side med en micro-ring.

💡Du skal forestille dig, du laver en bane langs din inddeling, der ligner et vandfald – derfor kalder vi metoden micro-weft med waterfall.

Påsætning af hår trenser

5. Læg en plan, før du syer din hårtrense fast

Du skal selv klippe din hårtrense til, og derfor er det en god idé at planlægge, hvor meget hår du skal bruge hvor – så undgår du nemlig at løbe tør for hår, før du er færdig med påsætningen. 

Alt efter hvor tykt dit hår er, skal du cirka regne med:

  • 2-3 baner i nakken
  • 1-2 baner, der går hele vejen op på siden af dit hoved

Det vil sige omkring 5 baner i alt, hvilket svarer til ca. 100 gram hår.

💡 Fordi der blot skal laves 2-3 micro weft baner til en fyuld påsætning, er det en god idé at lægge dine hårtrenser dobbelt. På den måde får du mere fylde på hver bane.

Påsætning af hår trenser

6. Nu skal du i gang med at sy

Når du har lavet en hel bane med micro-ringe og eventuelt klippet din hårtrense til, skal den syes fast. 

Nu skal du tråde din buede nål og hæfte den ved siden af første micro-ring. 

Det kan du gøre sådan her:
Tråd din nål dobbelt og før nålen ind bag håret mellem de første to micro-ringe. Lav flere sting oven i hinanden - gerne 5-10 stk. På den måde hæfter du tråden, så den ikke går op.

Hvordan du hæfter din tråd, er en smagssag – der findes flere måder at gøre det på. Det vigtigste er bare, at din hæftning holder. 

Påsætning af hår trenser

7. Sådan syer du din hårtrense fast

Når du syer din hårtrense, laver du helt enkle sting gennem hårtrensen og dit eget hår, der sidder fast mellem micro-ringene. Du skal altså sy i håret mellem micro-ringene og ikke i selve micro-ringene.

Når du har syet hele vejen, skal du hæfte tråden godt. Det gør du ved at lave mange “sting” oven i hinanden – vi anbefaler, at du laver minimum 5-10 sting, så du er sikker på, tråden ikke løsner sig.

Påsætning af hår trenser

8. Lav en ny sektion cirka 3-4 centimeter over og gentag processen

Nu skal du egentlig bare gentage det, du allerede har gjort én gang. 

Brug din spidskam til at lave en ny sektion cirka 3-4 centimeter over den, du lige har lavet og klem micro-ringene fast på samme måde som før. For de fleste er det perfekt kun med to baner til en fuld påsætning.

💡Jo højere op, du kommer på dit hoved, jo bredere skal din trense være, da din hårtrense skal gå helt ud til siderne. Bare husk, der skal være 3-4 centimeter mellem hårtrensen og din hårgrænse. 

Påsætning af hår trenser

9. Tjek, om dit eget hår dækker den øverste bane

Det er en god idé løbende at tjekke, om dit hår dækker den øverste bane hår og stadig ser naturligt ud – det er nemlig vigtigt, du ikke kommer til at placere den øverste bane hår for højt oppe.

Aftagning af hår trenser

Sådan tager du dine hår trenser ud

Når dit hår er vokset et par centimeter, er det tid til at tage hårtrenserne ud.

  1. Start med at klippe sytråden op – brug en lille saks og vær forsigtigt, når du klipper (så du ikke kommer til at klippe i hverken dit eget hår eller dine extensions)
  2. Brug din extensions-tang til at klemme modsat på micro-ringene – så løsner de sig, og du kan forsigtigt trække dem ud af dit hår. 
  3. Børst dit hår med spidskammen, efter du har taget alle micro-ringe ud. 

💡 Tag det helt roligt, hvis du synes, du fælder meget – vi fælder omkring 100 hår om dagen, og da de har siddet fast i micro-ringene i et par måneder, er det helt naturligt, du fælder, når du tager dem ud.

Google anmeldelser

Vores +110.000 tilfredse kunder er ikke i tvivl

Mejse Rensbro

Det er altid så flot og kommer indenfor 1-2 dage
Det er altid så flot og kommer indenfor 1-2 dage

Miss Vidal

Kvaliteten er god til prisen og levering altid hurtig 😊 vii altid bestille hos My Extensions
Kvaliteten er god til prisen og levering altid hurtig 😊 vii altid bestille hos My Extensions

Maria Amalie Lind Koch

Super god service og utrolig dygtige ! Kan klart anbefales !
Super god service og utrolig dygtige ! Kan klart anbefales !

Dorthe Nørgaard

God service og hurtig ekspedition
God service og hurtig ekspedition

Amanda Frehr Olesen

Fantastisk kundeservice og virkelig god hjælp til at finde den rette nuance og længde i forbindelse med køb af clips ...
Fantastisk kundeservice og virkelig god hjælp til at finde den rette nuance og længde i forbindelse med køb af clips extensions til mit bryllup! Det kan klart anbefales at besøge deres butik, det giver det bedst mulige resultat ift. at matche farverne 😄

Joy Charlotte Blæsbjerg

Jeg har bestilt flere gange hos jer og er lige tilfreds hver gang.
Jeg har bestilt flere gange hos jer og er lige tilfreds hver gang.